Emotionally Invested på O – Overgaden
Jeg vil tage en tur forbi Overgaden Neden Vandet 17 og besøge Cecilie Norgaards udstilling. Jeg synes, at det er forfriskende at se maleri, endda oliemaleri, brugt i nutidens kunst, hvor meget andet er konceptuelt og installation. Engang brugte overklassen oliemaleriet til at demonstrere magt, men Norgaard insisterer på at vende denne fortælling på hovedet ved at fokusere på helt almindelige objekter som farveblyanter, sparegrise, ure og lastbiler. Jeg er spændt på at se hendes brug af farver og former samt humor og figurer. Udstillingen er åben indtil 4. maj.
Hjemmelavet tiramisu på Værnedamsvej
Efter en god udstilling har jeg brug for en lille pause – og den elsker jeg at holde på UNO på Værnedamsvej 10. Det er et superintimt sted, med god smag og service. De serverer sprøde sandwich til overskuelige priser, og lækre drikke med skøre smage. Du kan, til at slutte af med, få hjemmelavet tiramisu - hvilket JEG ELSKER!!
Just Kids på Gammel Strand
Efter en café-opladning, vil jeg anbefale en tur forbi Gammel Strands udstilling ‘Just Kids’. Min veninde Rose og jeg har faktisk allerede besøgt den og vil varmt anbefale den! Udstillingen rummer 20 kunstneres take på emnet børn og deres rolle i samfundet. Man oplever installation, skulptur, maleri og videokunst på tværs af generationer fra 60’erne til nu. Jeg blev vildt betaget af den røde tråd og barnlige attitude, der skaber rummene. Særudstillingen er åben frem til den 4. maj.
Et par andre udstillinger, som jeg drømmer om at besøge i påsken er: Rasmus Myrup på Frederiksborg, Ikonoklasme på Glyptoteket og ALL WALKS OF LIFE af Frederik Næblerød på ARKEN.
Det er bare med at komme ud og opleve noget kunst og kultur i en ferie som denne!
Vi ses derude<3<3<3
Hot tip! Påsken behøver ikke at være dyr – med et K7 PLUS månedskort kan du opleve alle de anbefalede udstillinger for kun 69 kr. Køb det her.