Willumsens Museum
I Frederikssund, for enden af S-togets linje C, finder du Willumsens Museum, dedikeret til en af Danmarks mest markante kunstnere, J.F. Willumsen. Her kan du opleve farverige, storslåede og grænsesøgende værker, der stadig overrasker i dag. Museet er netop genåbnet efter en omfattende renovering, og lige nu kan du se særudstillingen "På hvis skuldre", hvor filminstruktør Lars von Trier har udvalgt de billeder, der har inspireret hans visuelle univers. Udstillingen viser blandt andet værker af Vilhelm Hammershøi, Edvard Munch og J.F. Willumsen og giver et unikt indblik i mødet mellem billedkunst og film.