(0)

K7 WEEK x Fyn

Gratis adgang på over 200 museer i uge 37 – hvor skal du starte? Vi har samlet nogle af vores K7-favoritter på Fyn herunder <3 Hent dit gratis K7-kort inden besøg og flash det i døren – så er der fri adgang for dig op til 27 hele ugen!

H.C. Andersens Hus

I Odense kan du også lægge vejen forbi H.C. Andersens Hus og træde direkte ind i det ikoniske univers, der gjorde den fynske forfatter verdenskendt. Her kommer du helt tæt på hans liv og arbejde gennem en omfattende samling af manuskripter, klip, tegninger og meget andet.

H.C. Andersens fortællinger vækkes til live med alt fra arkitektur og design til lyd, lys og kunst. Du kan blandt andet lytte til audiofortællinger eller komponerede originalværker, der fortolker eventyr som Snedronningen og Nattergalen.

CLAY Keramikmuseum Danmark

Tag på tur til CLAY i Middelfart, hvor du kan opleve den største samling af dansk og international keramisk kunst i Norden. Lige nu vises udstillingen 'A Walk with a Dinosaur', hvor den anerkendte keramiker Michael Geertsen præsenterer ti tableauer, der går i dialog med den kulturhistoriske arv fra Royal Copenhagen – i anledningen af 250-året for Den kgl. Porcelainsfabriks grundlæggelse.

Du kan også tage den 2,3 kilometer lange Keramikrute, der bugter sig fra Rådhuset gennem gågaden og langs havnefronten helt til parken ved CLAY Keramikmuseum. Ruten er fyldt med keramiske skulpturer undervejs.

Faaborg Museum

Hos Faaborg Museum kan du opleve en blanding af maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst. Museet er en arkitektonisk perle, hvor lange gange, søjler, mosaikker og farver bringer et lille stykke af Sydeuropa til Sydfyn. Lige nu kan du opleve 'Kunsten at rejse – Fynbomalernes færd' – en udstilling om en kunstnerkreds' rejseoplevelser i 1900-tallet med et blik på, hvordan vi selv rejser i dag. 

Trænger du til en kunstpause? Så kan du slå dig ned i museumscaféen, der serverer kaffe og gammeldags kringle.

Danmarks Jernbanemuseum 

Fra kongelige salonvogne til Danmarks ældste damplokomotiv... Tag et smut forbi Danmarks Jernbanemuseum og bliv klogere på historien om, hvordan det danske jernbanenet har udviklet sig fra den allerførste strækning i 1844 til Storebæltsforbindelsen, der for alvor bandt landet sammen. På museet finder du gamle, ikoniske lokomotiver og vogne udstillet side om side i den historiske remise. Under dit besøg kan du også gå på opdagelse i fotoudstillingen 'Rejseliv', der er fyldt med øjebliksbilleder fra danske togstationer fra de sidste 175 år.

Kunstmuseum Brandts

Tag vennerne med og kig ind hos Kunstmuseum Brandts i Odense, hvor 250 års kunsthistorie er samlet under ét tag. Du kan både opleve klassiske værker og nutidens talenter. Lige nu vises blandt andet udstillingen 'Closelings' af den unge kunstner Kinga Bartis, hvor mennesker, natur, himmel, hav og undergrund smelter sammen i helt unikke værker.

Hot tip: der er gratis torsdagsbar hos Brandts den 11. september med koncert, talk, filmvisninger, tegneworkshop og meget mere <3

Find museerne her
CLAY Keramikmuseum Danmark
Oplev keramisk kunst, kunsthåndværk og design i særklasse på CLAY – Nordens største keramikmuseum. Nyd også museets skulpturpark på kanten af Lillebælt.
Fyn
Danmarks Jernbanemuseum
Danmarks Jernbanemuseum fortæller historien om og udbreder kendskabet til de danske jernbaners kulturhistorie og jernbanens betydning for Danmark.
Fyn
Faaborg Museum
Faaborg Museum, er et unikt totalkunstværk, hvor maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst forenes i en fascinerende helhedsoplevelse.
Fyn
H.C. Andersens Hus
H.C. Andersens Hus byder på en uforudsigelig rejse gennem forfatterens kreative univers, og i museet møder du hans elskede fortællinger.
Fyn
Kunstmuseum Brandts
Oplev både klassiske værker og nutidens talenter inden for samtidskunst, foto og film - fordelt på fem etager i den gamle klædefabrik.
Fyn
Musikhuset Esbjerg
Oplev forestillingen ‘Så slap dog af’, hvor Jacob Morild alene indtager scenen i sin nye spiddende kabaret. Midt i en mere og mere polariseret verden bliver verdens fortrædeligheder – det være sig store som små – endnu engang behandlet vanligt sort-satirisk af én af landets skarpeste satirikere.
Syd - og Sønderjylland
Sorry!
Der er ikke noget der matcher det du søger
l
m
s
xs