Da
Da
En
Se
No
0

K7 WEEK x Fyn

Snart indtager ungdommen kulturen! Alle til og med 27 år kommer nemlig gratis ind på over 300 kulturinstitutioner i Danmark, Sverige og Norge d. 7.–13. september. Og er du mellem 18 og 25 år, kan du få billetter til teaterforestillinger og klassiske koncerter for kun 40 kr. 

 

Ved du ikke helt, hvor du skal starte din kulturuge? Her har vi samlet nogle af vores K7-favoritter på Sjælland:) 

 

Hent dit gratis K7-kort inden dit besøg og vis det i døren, så er du klar til en hel uge med kultur! 

Faaborg museum 

Faaborg Museum er skabt specifikt til de fynske maleres kunst og er et kunstværk i sig selv, hvor maleri, skulptur, arkitektur og møbeldesign forenes. Gå på opdagelse i museets samling og mød den kunstnerkreds, der gjorde Faaborg til centrum for en særlig periode i dansk kunsthistorie. 

 

Faaborg Museum
Grønnegade 75, faaborg

Pop-up opera på CLAY 

Oplev følelsen af at blive left on read som en mini-opera. Ikke som en lang sid-ned-i-3-timer-opera, men kort, tæt på og på et af Fyns fineste museer. Kind of Opera har skabt en ny oplevelse sammen med unge fra hele landet. Det er blevet til en opera om at blive efterladt på ’læst’, om at overanalysere og om stilheden, der larmer, når man ser de tre prikker dukke op og forsvinde igen... Måske har du aldrig set opera før? K7 er en ret god anledning. 

 

Fredag den 11. september 19.30–20.3 - Cafe CALY. Dørene åbner kl. 19:00

CLAY Keramikmuseum
Kongebrovej 42, 5500 Middelfart
 

Læs mere om eventet her!

 

Bryld – en verden på TVÆRS på Vestfyns Teater 

Hop tilbage til 80'erne med Bryld – en verden på TVÆRS, en musikalsk teaterforestilling om Tine Bryld og radioprogrammet Tværs. I 40 år lyttede hun til unge, der ringede ind med alt fra kærestesorger og ensomhed til problemer derhjemme. Forestillingen fortæller historien om kvinden, der blev ungdommens reservemor. 

 

Ikke i nærheden af Assens? Forestillingen kan også opleves på Teater Momentum i Odense, hvor du også kan se den romantiske komedie CALL ME FRIDAY. 

11. september kl. 20

Vestfyns Teater, Bio Assens
Præstevænget 3 5610 Assens

 

Tidens Samling 

Bliv i 80’erne og tag til museet Tidens Samling i Odense. Her kan du gå på opdagelse i hverdagslivet gennem det 20. århundrede. Under K7 kan du blandt andet opleve særudstillingen UNG i 80'erne. Her er der skruet op for årtiets ungdomskultur, mode og boligindretning, og du kan se, hvordan nogle af tidens trends har fundet vej til nutiden. 

 

Tidens Samling
Farvergården 7, Odense C

 

Odense Symfoniorkester 

Lyt med, når Odense Symfoniorkester fylder Carl Nielsen Salen til en aften i Tjajkovskijs tegn. På programmet er både den ikoniske 1. klaverkoncert og den dramatiske 5. symfoni, der udtrykker den eksistentielle krise, at Tjajkovskij var en homoseksuel mand i en verden, hvor det ikke var tilladt. Hvis du aldrig har oplevet et stort symfoniorkester live, er der en god mulighed her. 

 

Torsdag d. 10. september kl. 19

Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus
Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C

 

Der er meget mere at opleve i uge 37. Med K7-kortet i hånden kan du gå på opdagelse på kulturinstitutioner i hele Danmark, Sverige og Norge. Besøg en gammel favorit, gå ind ad en dør, du normalt går forbi, eller brug K7 som anledning til en kulturudflugt et helt nyt sted. 

Find museerne her
Aaben Dans
Tag på en tur gennem sanserne med koreografen Thomas Eisenhardt og overgiv dig til oplevelsen af verden.
Syd- og Vestsjælland
FORT
Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år holdt man her øje med fjenden.
Syd- og Vestsjælland
MAPS - Museum of Art in Public Spaces
MAPS præsenterer danske og internationale kunstprojekter både i museumsbygningen og over hele landet. Museet udforsker, hvordan kunst i offentlige rum kan udfordre, spejle og ændre den verden, vi lever i.
Syd- og Vestsjælland
Næstved Teater
TRUCKERVASK TIL ÆLDREBYRDEN skildrer råt og ærligt livet på et underbemandet plejehjem, hvor beboere og ansatte hver dag kæmper for værdighed i et system presset til det yderste. Med en blanding af foragt, sørgmodighed og en lille smule håb kan vi spejle os i de barske realiteter, der rammer, når de varme hænder slipper op.
Syd- og Vestsjælland
Roskilde Domkirke
Bliv grebet af 1000 års historie i et arkitektonisk mesterværk. Roskilde Domkirke er kongefamiliens gravkirke, Nordens første gotiske teglstenskirke og UNESCO-verdensarv.
Syd- og Vestsjælland
Sorry!
Der er ikke noget der matcher det du søger
l
m
s
xs