Moesgaard Museum
Snup cyklen og kør den naturskønne tur ud til Moesgaard Museum, hvor du kan komme helt tæt på både fortidens og nutidens mennesker. Lige nu kan du blandt andet opleve særudstillingen 'Kriger', der tager dig med på en rejse på tværs af tid og sted; mød en romersk kriger, en japansk samurai, en rituel kriger fra Ny Guinea og en dansk soldat.
Er du blevet sulten oven på alle historierne? Så kan du besøge museumscaféen, der serverer en historisk smagsoplevelse i form af mad fra det oldnordiske køkken!
Den Gamle By
Der er dømt vidde bukser, brunt blomsterprint og plateausko, når Den Gamle By, som noget helt særligt under K7 WEEK, sætter fokus på 70'erne. Tag på tidsrejse tilbage til dengang far var dreng og gå på opdagelse i kludetæpper, hjemmesylt og strikkeklubber. Du kan besøge fire unge, der er flyttet ind i kollektivet fra 1974 eller snuppe en øl på det legendariske værtshus Bent-J, hvor der både vil være workshops, open jam sessions og koncerter.
Forkæl dig selv og smag en vaniljekrans eller en hindbærsnitte fra den gamle bager bagefter!
ARoS
Tag vennerne med på ARoS og oplev et hav af forskellige kunstudstillinger: Alt fra guldaldermalerier og modernismens klassikere til den nyeste samtidskunst såsom udstillingsaktuelle Alexander Tovborg.
Har du ikke set det spritnye underjordiske galleri? Så grib chancen. Lige nu danner galleriet ramme om totalinstallationen 'Lost Property' af Jenkin van Zyl. Gennem sit altomsluttende filmværk har van Zyl forvandlet galleriet til et obskurt behandlingscenter, der udfordrer vores forståelse af fællesskab, magtstrukturer og modstandskraft!
Hot tip: husk gratis fredagsbar på ARoS d. 12. september 16.00-20.00. Der er koncert, Peech quiz, Silent Disco i regnbuen og meget mere!
Glas - Museet for glaskunst
I Ebeltoft kan du opleve Danmarks største samling af kunstværker lavet i glas. Tag din ven under armen og besøg Glas, der lige nu præsenterer gruppeudstillingen ‘Et sekunds stilhed’ – en udforskning af lyset som forudsætningen for det visuelle.
I værkstedet kan du også komme helt tæt på glashåndværket og se, hvordan professionelle glaspustere forvandler det glohede glas til de smukkeste produkter.
Museum Ovartaci
Tag en tur med letbanen og besøg Museum Ovartaci, der er dedikeret til en af Danmarks største art brut kunstnere. Med sin 56 år lange indlæggelse på psykiatrisk hospital er kunstneren Ovartaci indbegrebet af historien om friheden i at kunne udtrykke sig gennem kunsten.
Søndag den 14. september kl. 14.00, 15.00 og 16.00 kan du opleve noget helt særligt på museet, når strygeorkestret DUEN indtager rummet og byder på deres koncept KLANGRUM; en gratis klassisk koncertoplevelse lidt udover det sædvanlige.