K7 WEEK x Sverige
I år kan du under K7 WEEK besøge hele 16 svenske museer helt gratis. Men hvor skal man starte, hvis man skal en tur over sundet? Få svar i den lilla svenska guiden herunder <3
I år kan du under K7 WEEK besøge hele 16 svenske museer helt gratis. Men hvor skal man starte, hvis man skal en tur over sundet? Få svar i den lilla svenska guiden herunder <3

Malmö Kunstmuseum
Hop på toget over sundet og start på Malmö Konstmuseum, der ligger i det gamle renæssanceslot Malmöhus Slott – lige ved siden af Malmö Centralstation.
Her kan du lige nu opleve udstillingen ‘Eatnamastit’ af den samiske kunstner Outi Pieski. "Eatnamastit" betyder noget i retning af at forankre sig i naturen, og det er præcis dét, du gør, når du træder ind i Pieskis verden. Her mødes tekstilkunst, maleri, video og fotografi i værker, der kredser om menneskets forhold til naturen – ikke som hersker, men som del af en større helhed.
Malmö Museum
Er du en rigtig science-nørd? Så drag mod slottets anden fløj, der har udstillinger indenfor både natur, teknologi, historie og søfart.
Og bliver du sulten efter at travet rundt på det flotte slot, kan du besøge Slottsträdgårdens Café, der bl.a. byder på smørrebrød. Er du på sparevognen, kan du nyde en medbragt madpakke under efterårstræerne i slotsparken.
Moderna Museet Malmö
Sidste stop i Malmö er Moderna Museet Malmö - et af Europas førende indenfor moderne og samtidskunst. Her kan du lige nu opleve udstillingen ‘Vävda världar’ af kunstneren Kiki Smith, der tager dig med ind i en sanselig og mytisk verden, hvor mennesker, dyr og natur smelter sammen – i glas, stof og papir.
Hot tip: hvis du tager afsted en torsdag, holder museet åbent helt indtil kl. 19!
Skissernas Museum
Hvis ikke du har fået nok af det svenske, kan du forsætte museumsrejsen til den lille universitetsby Lund. Det tager kun en halv time med toget fra Malmö – og er hele turen værd!
Start på Skissernas Museum, hvor du lige nu kan opleve udstillingen ‘The Museum Fauna’, hvor kunstner og forsker EvaMarie Lindahl undersøger dyrets rolle i kunsthistorien – som aktive fortællere og ikke som blot passive baggrunde.
Bagefter kan du gå tur i Lunds skønne botaniske have, der kun ligger 10 minutters gang fra Skissernas Museum.
Kivik Art Center
Har du mod på en endnu længere tur over sundet? Så drag mod Kivik Art Center – en fusion af kunst, arkitektur og natur på Svabesholm Kungsgård. Her møder utopier og dystopier de vilde landskaber i Skåne.
Tag forbi Kiviks Musteri og smag på friskpresset æblemost eller prøv deres lækre æblekager! Kivik er nemlig særlig kendt som “Äpplets stad” og bugner med æbleplantager og de hyggeligste gårdbutikker. Slut efterårsdagen med en gåtur langs stranden og se solen gå ned over Østersøen <'3